Nyt fra bestyrelsen

Af TLN - Onsdag d.30 April 2014 - Kl.0:13

Hej alle dommere.

Hermed lidt nyt fra bestyrelsen.

For ca. 3 uger siden fik bestyrelsen en henvendelse fra Skive CITY Forening ang. om vi var interesseret i en stadeplads på rådhustorvet i Skive i forbindelse med OPEN BY NIGHT fredag den 2. maj. Efter kort betænkningstid sagde vi "ja tak" til tilbudet. Det kunne være en ny måde at vise flaget på, og se om vi kunne skaffe nogle nye dommere.

Der blev hurtigt nedsat et udvalg, som skulle finde på nogle gode plakater og andet PR til sådan en aften. 

I udvalget sad Ole Johnsen, Orla B. Frederiksen, Jan K. Simonsen og undertegnede.

Efterfølgende har Orla fået lavet nogle rigtig flotte plakater og andet godt, som skal luftes denne aften.
Vi har fået lavet en tipskupon omkring fodboldlovene, og blandt de indkomne svar vil, der blive udtrukket én vinder, som vinder en dommeruddannelse betalt af MJFDK.
Der skal jo også nogle folk til at få det hele solgt, og der er blevet "påsat" nogen fra det meste af området. De har sagt ja til at gøre en indsats denne aften.
Det bliver spændende at se om det kan give et resultat. Om det så bare er nogle frø der bliver sået denne er aften vil også være fint.
Jeg har i den forbindelse fået oprettet et dommerkursus i Skive den 23./24. august (teori) samt den 30. august (praktik). Eksamen vil blive den 31. august.
Så skulle I kende nogle, som kunne tænke sig at blive dommer, kan de tilmelde sig dette kursus.
I samme forbindelse laver Sune en tilmeldingsblanket på vores hjemmeside. Når den er blevet udfyldt vil den blive sendt direkte til mig, og så vil jeg sørge for resten.
Det er ikke kun den 2. maj til OPEN BY NIGHT i Skive MJFDK skal vise flaget.
I forbindelse med en 2. Division kamp på Skive Stadion den 14. juni vil der blive lavet et stort event, som Skive IK og Skive FH står bag. Der får vi også en stand.
Når jeg ved mere om dette vil I høre noget nærmere. Der får vi også brug for hjælp.
P.b.v.
Jens